Lyt til artiklen:

Stærkt netværk skal sikre flere landbrugsmaskinmekanikere

00:00
Hastighed: ???x
03:04

Hvis det i fremtiden skal være muligt at få serviceret landbrugets maskiner, kræver det, at der står nye, unge klar til at tage over fra de maskinmekanikere, der udfører opgaven i dag.

Desværre peger en tidligere fremskrivning fra Dansk Arbejdsgiverforening på, at vi i 2028 kommer til at mangle 1.400 landbrugsmaskinmekanikere i Danmark, skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tryghed under uddannelsen og følelsen af at være en del af noget større er vejen frem til at tilknytte de unge i landbrugsbranchen, mener mener man hos Danish Agro, hvor man har iværksat flere tiltag for at tiltrække og tilknytte flere unge mennesker til landbrugsmaskinmekaniker-faget, herunder lancering af en specialiseret Claas lærlingeuddannelse.

Branchen presses af, at flere vælger lastbiler og vindmøller

Se også:

Branchen presses af, at flere vælger lastbiler og vindmøller

Et andet af tiltagene er en netop afholdt netværksdag, hvor 40 maskinmekanikerlærlinge fra Danish Agro koncernens danske maskinforhandlere mødtes til en fælles dag på koncernens kursussted Danish Agro Academy i Vandel i Sydjylland.

- Vi ønsker for vores lærlinge, at de føler sig trygge i et miljø, hvor de kender deres lokale forretning, men samtidig oplever, at de er en del af noget større - såvel på tværs af de danske maskinforretninger som i sammenhæng af Danish Agro koncernen, fortæller Jens Skifter, der er koncerndirektør for Danish Agro Machinery.

Der var blandt de deltagende generelt bred enighed om værdien af en fælles netværksdag, som bød på både faglige oplæg, tid til videndeling og sluttede med gokart og grillmad.

- Det er en god idé at samles på kryds og tværs og lære hinanden bedre at kende og sparre lidt. Det er jo forskelligt, hvordan vi gør tingene. Vi fik også en forståelse for, hvad det vil sige at være del af en stor koncern og de muligheder, det giver, siger Julius Stauner, der er maskinmekanikerlærling hos Røstofte Maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor mangel på landbrugsmekanikere hos Semler: Vi har sovet i timen

Se også:

Stor mangel på landbrugsmekanikere hos Semler: Vi har sovet i timen

- Det var rigtig fint at samles alle lærlinge på tværs og få indblik i hinanden, og hvem vi er. Det var også interessant at blive klogere på både vores historie, ambitioner og det, vi er en del af, plus de muligheder det medfører, supplerer Kristian Nannerup, der er maskinmekanikerlærling hos Vinderup Maskiner.

Blandt netværksdagens oplæg var fortællinger om den enkelte lærlings udviklingsmuligheder og mulighederne for udstationering og udlandsophold, hvor håbet er, at de unge finder det motiverende at forfølge en karriere i landbrugsbranchen. Samtidig hersker en bevidsthed om, at opgaven ikke er løst her.

- Kompetencer udvikles ikke over natten, men over tid, og vi skal som landbrugskoncern og arbejdsgivere kunne tilbyde et kontinuerligt forløb for de unge lærlinge, så motivationen hos den enkelte forbliver i top, og samarbejdet med kollegerne fungerer optimalt. Det, tror vi, er vejen frem til at skabe fremtidens landbrugsmaskinmekanikere og derved fortsat kunne levere den bedste service til vores kunder i landbruget, siger Jens Skifter.

Årets læreplads 2023 er fundet

Se også:

Årets læreplads 2023 er fundet