På virksomhedens hjemmeside oplyser Danish Crown, at svineslagteriet i Herning er blevet midlertidigt lukket i dag, den 2. december, som følge af mistanke om svinepest i en gris, som var sendt til slagtning i Herning.
Danish Crown oplyser, at den midlertidige lukning er normal procedure ved mistanke om klassisk svinepest. Svinepest er ikke farligt for mennesker.
Der opstår jævnligt mistanke om svinepest i Danmark. Der har ikke været udbrud af klassisk svinepest i Danmark siden 1933.