Lyt til artiklen:

S og EL: Krav om kortere transporttid vil holde grise i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
01:12

Sidste år blev der ifølge DR for første gang sendt flere levende grise ud af Danmark, end der blev sendt til slagterierne i landet.

Den udvikling vil Enhedslistens kandidat til Europa-Parlamentsvalget, Per Clausen, have vendt ved at sætte en begrænsning på, hvor lang tid levende dyr må transporteres på landevejene ud af Danmark og ned gennem Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vil føre til, at arbejdspladserne kan blive i Danmark, i stedet for at man får slagtet svin under nogle dårlige løn- og arbejdsvilkår sydpå, siger Per Clausen til DR.

rich-media-2
Niels Fuglsang blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019 for Socialdemokratiet. Han stiller også op til valget i år. Foto: FBG Medier/Jørgen Ahler

Han mener, at hvis der kommer en maksimal køretid på otte timer, så vil færre smågrise blive eksporteret og i stedet blive opfedet til slagtning på et dansk slagteri. Samme holdning har europaparlamentariker Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet.

- En begrænsning på transporttiden vil sætte en kæp i hjulet på den udvikling, der er i forhold til slagteriarbejdspladserne, siger han til TV-stationen.

Stor svineproducent bekymret: Slagterilukning betyder tab for mig

Se også:

Stor svineproducent bekymret: Slagterilukning betyder tab for mig