De nordeuropæiske markeder er tilbage efter ferien, og i Sydeuropa begynder man langsomt at trappe produktionen op igen efter ferien, så efterspørgslen er stigende.

- Vi mærker så småt en stigende interesse for bove og skinker, mens forender flytter sig langsomt. Nakkerne er i sidste del af sæsonen, men vi har fortsat med en stabil efterspørgsel. Med andre ord vil en varmebølge over Nordeuropa her i sensommeren bestemt være godt både for at få høsten i hus, men det kan også puste gevaldigt til salget af alle slags produkter til grillen, siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til landene udenfor Europe er der en stabil afsætning til Japan, mens der er meget stille fra Kina, når det holdes op mod aktivitetsniveauet tidligere på året.

- Lige nu ser vi et øget udbud af fersk svinekød i Europa. Det skyldes både den mindre eksport til Kina samt tilbageholdenhed fra Australien. På den baggrund er vi meget tilbageholdende med at gisne om udviklingen i de kommende måneder, siger Søren Tinggaard.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Prisen på svin fra 70-89,9 kg er hermed 10,40 kroner pr. kg og 6,60 kroner pr. kg for søer over 129,9 kg.