Det kan næppe ikke betale sig at vande sine kløvergræsmarker, i hvert fald ikke hvidkløver. Det viser en ny flerårig undersøgelse foretaget på AU Foulum. Professor Mathias Neumann Andersen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, fortæller om forsøget og resultaterne derfra på Plantekongres 2017, der holdes i Herning den 17.-18. januar 2017.
- Vi etablerede forsøget i 2012 for at belyse vandforsyningens betydning for udbytte og afgrødekvalitet i flerårig kløvergræs. Formålet var at styrke videngrundlaget for styring af markvanding i kløvergræs, forklarer Mathias Neumann Andersen.
Forsøget blev gennemført i et parcelanlæg ved AU Foulum, Aarhus Universitet. Anlægget kan overdækkes, når det regner, så den mængde vand, parcellen tilføres, kan styres. Virkningen af udtørring blev undersøgt i kløvergræsblanding 45 på grovsandet jord (JB1) og sandblandet lerjord (JB4) samt i kløvergræsblanding 22 på JB1. Alt vand blev tilført ved vanding.
Kløvergræsblanding 22 med hvidkløver på JB1 jorden blev i 2014 og 2015 gødet med 350 kg N pr. hektar på grund af dårlig kløverbestand, medens kløvergræsblanding 45 blev gødet med 230 kg N pr. hektar på begge jordtyper. Til sammenligning blev der anlagt nogle få parceller med alm. rajgræs og strandsvingel. På JB1 blev græsserne gødet med 320 kg N og på JB4 med 280 kg N pr hektar.
Effekterne fra tørke er påvirket af udtørringsgrad, jordtype og vejrforhold. På plantekongressen vil professor Mathias Neumann Andersen fremlægge tal, der viser, at udbyttet ikke var voldsomt påvirket af udtørring - og slet ikke i kløvergræsblanding 22 på JB1. I blanding 45 var udbyttet kraftigst påvirket af udtørring i andet og tredje slæt. Ligeledes var udbyttet kraftigere påvirket, når der blev udtørret både i første og tredje slætperiode. Forsøget i kløvergræsblanding 45 på JB1 måtte afsluttes efter tredje slæt i 2014 på grund af kraftige angreb af gåsebillelarver.
Kompensatorisk vækst
Efter en mindre vækst i en tørkeperiode kommer der ofte en større vækst senere. Det kaldes kompensatorisk vækst. I forsøget kunne denne effekt ses i det efterfølgende slæt, hvor den tidligere tørre parcel blev fuld vandet.
Når udbyttet i denne parcel er større end i den altid fuldt vandede parcel, er dette merudbytte lig med den kompensatoriske vækst. Den kompensatoriske vækst gør, at mindreudbyttet ved udtørring reduceres, når der ses på produktionen over hele året.
Den kompensatoriske vækst i andet slæt i kløvergræsblanding 22 steg med stigende udtørring i første slæt. Den kompensatoriske vækst så kraftig, at den fuldstændig var i stand til at udligne det foregående tab i udbytte som følge af tørke, også selvom parcellerne blev udtørret til nær visnegrænsen.
Parceller, der var stresset i første slætperiode havde endda tendens til at overgå de fuldt vandede parceller i årsudbytte. Selvom de rene græsser også viste kompensatorisk vækst, var dette ikke i stand til udligne tabet i årsudbyttet. Resultaterne indikerer, at tørken i kløvergræsset resulterede i højere kvælstoftilgængelighed fra jorden i efterfølgende slæt.
Den botaniske sammensætning af kløvergræsset blev påvirket af tørke, idet både andelen af rød- og hvidkløver faldt ved udtørring. Afgrødekvaliteten målt som foderenheder pr kg tørstof steg med stigende udtørring. Fordøjelighed af organisk stof, råprotein og energiindholdet steg alle med stigende udtørring.
I foråret, hvor sukkerindholdet var størst, steg indholdet kraftigt med stigende udtørring. Om sommeren er der meget lidt sukker, og her har tørke kun haft lille effekt.
- Mange vil forvente det omvendte, da en tørkepræget kløvergræs ser ud til at have en ringere kvalitet. Forklaringen er sandsynligvis, at plantens udvikling hæmmes, når udtørringen er kraftig. Det høje sukkerindhold i forårsvæksten kunne således tyde på, at sukker ikke omdannes til plantevæv, siger Mathias Neumann Andersen, der altså kan opleves på Plantekongres 2017.
