Grovvarefirmaet Brødr. Ewers A/S er blevet forhandler af de populære Topsil ensileringsmidler fra SH Ensilering.

- Når vi har valgt Brødr. Ewers som forhandler af vore ensileringsmidler, så er det ikke mindst, fordi de er kendt som et seriøst firma med nogle gode værdier, lyder begrundelsen fra Søren Hertzum, indehaver af SH Ensilering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hertil kommer, at Brødr. Ewers' afdelinger rent geografisk er placeret, så de fortrinsvis dækker Sydøstdanmark, hvor vi indtil nu ikke har været så stærkt repræsenteret, tilføjer Søren Hertzum.

Brødr. Ewers er Danmarks største privatejede grovvarefirma. Firmaet, der tidligere har markedsført en konkurrerende serie af ensileringsmidler, vil fremover markedsføre Topsil ensileringsmidlerne fra dets mere end 10 afdelinger i store dele af Jylland samt på Fyn og Sjælland.

Spændende produkter

- Når vi har valgt at skifte til Topsil ensileringsmidlerne, så er det fordi, vi synes, det er nogle spændende produkter, siger salgsdirektør hos Brødr. Ewers, Carsten Jensen.

- I øvrigt ser vi frem til samarbejdet med SH Ensilering, fordi firmaet har stor ekspertise og erfaring indenfor ensileringsmidler, som vi kan drage nytte af, lyder det fra salgsdirektøren.

Topsil produktserien omfatter ensileringsmidlerne Topsil max og Topsil stabil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Topsil max reducerer tørstoftabet i i forbindelse med ensileringsprocessen og øger ensilagens fordøjelighed og proteinindhold.

Topsil stabil øger ensilagens stabilitet, så varmedannelsen mindskes markant, når der tages af stakken.