Lyt til artiklen:

Folkemøde for landmænd

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Det er Sønderjysk Landboforening, som for første gang søsætter et folkemøde. Arrangementet kommer til at foregå torsdag den 12. maj i området ved Jels Friluftsscene, der bliver kulisse omkring folkemødet. Initiativet bliver altså her i 2022 en afløser for nytårskuren.

SLF nytårskur har handlet om primært politiske budskaber og socialt samvær, som ikke vil være anderledes med det nye folkemøde. Der er en masse spændende tiltag, med fokus på de udfordringer og krav til klima, CO2-udledning og inspiration til fremtidens plantebaserede produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skriver Christian Lund i pressemeddelelse.

- Vi lægger op til et arrangement, som vil videreføre vores traditioner fra nytårskur til folkemødet med politiske indlæg. Men derudover giver et udendørs arrangement i de skønne omgivelser ved søen i Jels også mulighed for, at vi kan få debatteret, og samtidig vil udstillere præsentere noget af det, som vil præge fremtidens landbrug. Der bliver også udstillingsstande med fokus på fødevarer, hvor der fokuseres på trends - både med det kød, vi kender i dag, men hvor der også bliver givet inspiration videre omkring plantebaserede produkter, fortæller Christian Lund, formand for bestyrelsen i Sønderjysk Landboforening.

- Vi har et håb om, at de syd- og sønderjyske landmænd vil tage deres familie med for at få en oplevelse ved et folkemøde, som både indeholder faglighed - men også omfatter udstilling og stande med forskelligt maskinel og fødevarer, tilføjer Christian Lund.