Lyt til artiklen:

Danmarkspremiere fra Kuhn på Græsland

00:00
Hastighed: ???x
04:31

Den længe ventede Kuhn trippelskårlægger FC 13460 med bånd og crimper kan sammen med fem andre maskinsæt ses i aktion på Græsland, skriver MI i en pressemeddelelse.

Produktchef, Robert Vemmelund glæder sig til endnu engang at deltage på Græsland:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Græsland er et helt specielt arrangement, hvor der er fokus på det faglige og en unik mulighed for at se mange forskellige maskiner i aktion under samme forhold. Vi glæder os til at vise vores maskiner frem og høre reaktionerne på den nye trippelskårlægger, som får debut i græsset.

Store nyheder fra Kuhn på Græsland

Udover en række velkendte maskiner fra Kuhn, viser MI flere nyheder frem. Heriblandt den nye Kuhn FC 13460 RA der er en bugseret trippelskårlægger med bånd og crimper, der har en variabel arbejdsbredde fra 12,40 til 13,40 meter. Den kan ved en enkelt overkørsel lægge afgrøden i en valgfri skårbredde fra 1,8 meter til 3,0 meter.

- Vi glæder os til at vise den nye skårlægger frem i marken. Der har været meget stor interesse for den, så Græsland er det oplagte sted at introducere den, fortæller Robert Vemmelund.

På MI-standen vises der for første gang i Danmark to andre nyheder. Det er den frontmonterede pickup rive Kuhn Merge Maxx 440 F. Riven er velegnet til flere forskellige typer behov og kan anvendes alene eller i kombination med den bagmonterede Kuhn Merge Maxx pickup rive. Derudover kan den også anvendes i kombination med rotorriverne fra Kuhn.

rich-media-2
Kuhn Merge Maxx 440F, frontmonteret pick-up rive i kombination med den bugserede Merge Maxx 1090 pick-up rive. Pressefoto: MI.

Den anden nyhed er en Kuhn EL 162-300 Bio-mulch fræser. Fræseren er specielt designet til at lave den forudgående jordbearbejdning før omlægning af græs i økologiske dyrkningssystemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et spændende koncept som jeg ser frem at vise og drøfte med de besøgende, siger produktchef Per Monk Rasmussen.

rich-media-4
KUHN EL 162-300 Bio Mulch fræser. Pressefoto: MI.

Alt fra skårlægning til balleindpakning

MI viser seks maskinsæt i aktion på Græsland 22, så kunderne har mulighed for at se alt fra skårlægning til den færdigindpakkede balle - alt sammen med maskiner fra Kuhn.

Når trippelskårlæggeren FC 13460 RA har skårlagt græsset, vendes græsset med en Kuhn GF 13012 - en 13 meter vender, hvor brugervenlighed og terrænfølge er i top og kapaciteten er på hele 15 ha i timen.

rich-media-5
KUHN GF13012 vender med 13 meter arbejdbredde. Pressefoto: MI.

MI har også en klassisk fuldhydraulisk 15 meter 4-rotorsrive med. Som et alternativ til rotorriven vises også pickup riven Merge Maxx MM 1090 også i aktion. Den har en arbejdsbredde på 8,85 - 10,97 meter. Pickup riverne er blevet meget populære, idet de ud over at være ekstremt skånsomme ved afgrøden er utroligt fleksible og kan skifte mellem side-, center- eller kombi-skår.

Kuhn VBP 3195 presseren med variabelt kammer og indpakker afslutter jobbet. Maskinen er unik, og kan fås med 2 x 75 cm filmruller, som binder i stedet for at nette. Filmrullerne er nemmere at håndtere for piloten, og samtidigt opnås en besparelse på plastikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Kuhn VBP kombipresser. Pressefoto: MI.

- Vi viste dette koncept på vores demotur i 2020, hvor flere fik øjnene op for, hvor effektiv og smart maskinen er, fortæller Robert Vemmelund.

MI viser også SW 4014 portal-indpakkeren, som kan indpakke både rund- og firkantballer.

rich-media-8
Kuhn SW 4014 portalindpakker. Pressefoto: MI.

Bestsellere og nyheder

Udover Bio-mulch fræseren viser MI også en Kuhn Espro 6000 RC universalsåmaskine. Esproen vil til lejligheden være udstyret med seks forskellige typer udstyr til etablering af græsudlæg.

Dette giver de besøgende en god mulighed for at sammenligne de forskellige etableringsmetoder, og få en snak om de mange muligheder der findes for at skræddersy såmaskinen til de helt aktuelle forhold og frøtyper.

rich-media-9
KUHN Espro 6000 RC vises frem på Græsland. Såmaskinen har også etableret af et kløvergræsparcellerne der kan ses på dagen. Pressefoto: MI.

MI udstiller også en Rauch Axis M 30.2 EMC+W gødningsspreder. Det er en af de populære modeller med det unikke og individuelle EMC målings- og doseringssystem. Med en kapacitet på 3,2 tons og Isobus-styring, er Axis 30.2 EMC en bestseller blandt andet til præcisionsjordbrug, hvor sektionsafluk og variabel tildeling er en selvfølge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MI-teamet glæder sig til Græsland, hvor de besøgende får mulighed for at se en masse maskiner i aktion og få en snak om, hvad der kunne være aktuelt for dem.