Lyt til artiklen:

SF vil forbyde spildevandsslam som gødning

00:00
Hastighed: ???x
00:56

SF vil have et totalforbud mod brug af spildevandsslam, der bliver brugt som gødning på de danske marker.

Forslaget skal være med til at beskytte mod spredning af PFAS og er en del af et større miljøudspil, der blev præsenteret på partiets landsmøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- PFAS er nogle af de farligste stoffer, man kan spore i vores grundvand nu, og det bliver vi nødt til at agere på. Det findes jo alle mulige steder, så vi er nødt til at slå ned, hvor det er. Men vi er også klar på at indskrænke det, så det primært er der, hvor man henter drikkevand op, at landmændene ikke kan sprøjte, siger Theresa Berg Andersen, der blandt andet er ordfører for landdistrikter for SF til TV2 Nord.

Ifølge TV-stationen har flere kommuner allerede et forbud mod brug af spildevandsslam på markerne, og SF mener, at forbuddet skal være nationalt for at beskytte drikkevandet.