Lyt til artiklen:

Landmand får bøde på 120.000 kroner efter alvorlig arbejdsulykke

00:00
Hastighed: ???x
01:09

I en svinestald i Kjellerup skete der en alvorlig arbejdsulykke som følge af giftig svovlbrintegas i juli 2021. Nu har retten i Viborg afgjort sagen og idømt landmanden en bøde på 120.000 kroner. Han skal desuden også betale sagens omkostninger og 23.000 kroner i erstatning til den ene af de to ukrainske medarbejdere, der kom til skade ved ulykken. Det skriver Fagbladet 3F.

De har fået aktindsigt i dommen, hvor der står, at arbejdet i svinestalden ikke var planlagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, at der ikke blev givet "fornøden instruktion" i udførelsen af arbejdet, og at der heller ikke blev ført et tilstrækkeligt tilsyn med arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsulykken skete, da en nyansat medarbejder var i gang med at rense en luftkanal langs de kummer, der samler gylle op under grisene i stalden. Han blev fløjet til Rigshospitalet, hvor han lå i koma i tre uger.