Lyt til artiklen:

Otto Ewers er gået bort

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Fjerde generation i Brdr. Ewers A/S er gået bort. I en alder af 91 sov Otto Ewers stille ind den 21. april, det meddeler Brdr. Ewers.

Otto Ewers overtog virksomheden som 25 årig efter sin fars pludselige død i 1957, og drev forretningen i 41 år inden han gav den videre til femte generation i form af Hans Otto og Claus Ewers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skete i 1998 ved virksomhedens 150-års jubilæum, men Otto Ewers fulgte interesseret med i firmaets gang til det sidste. Så sent som i sidste uge besøgte Otto Ewers med sit barnebarn Kristian som chauffør de fem sønderjyske afdelinger i Sønderborg, Aabenraa, Toftlund, Bovrup og Bajstrup, hvor han til alle besøg medbragte kage.

"Han anede nok at det var sidste gang han kom på besøg i afdelingerne", skriver firmaet på Facebook.

I november 2023 fejrede firmaet sit 175 prs jubilæum, og det foregik først med en reception på Sønderborg Slot, og ugen efter med en kæmpe kundefest i Sydbank Arena i Kolding - begge gange deltog en stolt Otto Ewers.

"Det er sådan medarbejderne vil huske Otto Ewers, som en stolt firmaets mand, der med sit gode humør, sin flid, sit engagement og sin store viden, til det sidste fulgte aktivt med i hverdagen!", skriver firmaet videre.

6. generation kørt i stilling hos Brdr. Ewers

Se også:

6. generation kørt i stilling hos Brdr. Ewers