Lyt til artiklen:

Salget af økologi er stabiliseret

00:00
Hastighed: ???x
03:02

Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, det skriver Økologisk Landsforening.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at den økologiske omsætning i 2023 har stabiliseret sig og nu ligger på 15,5 milliarder kroner. Målt i mængder er der dog tale om et lille fald på fire procent, men sammenlignet med 2022 er det positive takter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Video: Køerne kommer på græs hos Sevel Øko

Se også:

Video: Køerne kommer på græs hos Sevel Øko

- Det økologiske marked havde i starten af 2023 stadig udfordringer med en vis afventning og tilbageholdenhed blandt forbrugerne. Derfor vidner det samlede resultat om en meget stærk 2023 slutspurt for den økologiske afsætning. Det er ganske vist en nulvækst, men i lyset af de store prisforskelle mellem økologiske og konventionelle fødevarer, og de markante reduktioner i vareudbuddet på økologi, som kendetegnede begyndelsen af året, er det faktisk et positivt resultat, siger Carsten Ahrenfeldt, som er markedschef i Økologisk Landsforening.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at den økologiske omsætning i 2023 stadig ligger over niveauet før corona, hvor væksten i det økologiske salg i detail steg markant. Den varegruppe, som er gået mest frem er økologiske grøntsager, der er steget med fem procent - særligt tørrede grøntsager og bælgfrugter.

I alt udgør grøntsager to-tredjedele af frugt og grønt omsætningen. Den varegruppe, der er gået mest tilbage, er økologisk kød med en tilbagegang på 14 procent i forhold til 2022. Kilopriserne er i gennemsnit steget med tre procent for de økologiske fødevarer.

Økologiens to store varegrupper er fortsat frugt og grønt, samt mejeri. Det økologiske frugt- og grøntsalg har i 2023 en omsætning på 5,7 milliarder kroner, mens salget af økologiske mejeriprodukter ligger på 4,1 milliarder kroner.

Økologisk Landsforening har allerede nu en pejling på, hvordan første kvartal af 2024 ser ud for det økologiske salg i detail. Tal fra analysevirksomheden Kauza viser en lille vækst på 1,2 procent i salget målt i værdi af økologiske fødevarer i detail.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det slår dermed også gode takter an for udviklingen her i 2024. Markedet skal nok returnere til positive vækstrater, når de større samfundsøkonomiske udfordringer som inflation, stagnation og renteudvikling er kommet under kontrol. Både resultaterne fra 2023 og vores dialoger med markedets aktører peger på, at vi i år samlet set kan forvente fremgang, siger Carsten Ahrenfeldt.

Ny rullestrigle med mange indstillingsmuligheder

Se også:

Ny rullestrigle med mange indstillingsmuligheder