Lyt til artiklen:

Vagn Lundsteen: Vi kigger ind i en katastrofe - igen!

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Vi nærmer os 1. maj. Ud over landet er ikke en gang halvdelen af vårafgrøderne sået. Vi ved allerede nu, at konsekvensen, uanset om vækstforholdene er optimale resten af vækstsæsonen, vil være en kraftig udbyttenedgang.

Det er tredje gang på syv år, at udbytterne i vårafgrøderne vil blive lave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tredje gang at jorden er sort fra sidst i oktober og frem til sidst i april og ind i maj.

Og tredje gang, at det skyldes krav om etablering af efterafgrøder, der forbyder etablering af overvintrende afgrøder. Tredje gang, hvor vi ikke udnytter gødningen fuldt og hvor kulstofbindingen reduceres og lattergasudslippet stiger på grund af vandmættede marker.

I efteråret 2024 skærpes kravene yderligere for store dele af landet. Store dele af Danmark skal have mere end halvdelen af arealet med vårafgrøder.

Økonomisk Optimum udpiner jorden

Se også:

Økonomisk Optimum udpiner jorden

Og med hvilket formål? At reducere kvælstofudvaskningen!

At markerne ligger uden afgrøde fra oktober til sidst i april, øger udvaskningen. Hvis alle arealer var med vintersæd og kun de marker, hvor der skal etableres roer, bælgplanter og majs, var med efterafgrøder, ville udvaskningen af kvælstof være reduceret til et minimum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet øges udvaskningen på grund af perfide regler om efterafgrøder. Så det, der ud fra nogle teoretiske betragtninger burde være at sænke udvaskningen, i stedet er med til at øge udvaskningen. Og hvad værre er, reducerer udbytter, kulstofbinding og øger tab af lattergas, som er den mest potente klimagas.

Er der en voksen til stede? Er der ingen der kan forklare politikerne vanviddet?

Jeg tænker tanken, om at efterafgrøder ikke er for gavne vandmiljøet, men kun for at genere landmanden. Reducere landbrugets indtjening. Samt glæden ved at sidde ved et skrivebord og herse rundt med landmændene.

Vi var engang et frit erhverv, hvor faglighed og godt landmandskab var herskende. Dengang var vi blandt de dygtigste i verden. Nu hersker bureaukrati, perfide regler, pessimisme og mismod.

Debat: Stop skredet i kvælstofnormerne

Se også:

Debat: Stop skredet i kvælstofnormerne