Maskinbladet 1994: Vådområder på fremmarch

I Maskinbladets udgave den 11. april 1994 tog den daværende redaktør, Ove Høeg Christensen, fat på et problem, der lige så vel kunne være skrevet i april 2024.

Artiklen overskrift var: "Vådområder på fremmarch", og de fleste kan vist også i vor tid nikke genkendende til den problemstilling, som Maskinbladet rejste dengang - ikke mindst efter en ekstremt våd vinter og et ganske vådt forår.

Artiklens pointe var, at en stor del af landbrugets lavbundsjord, var truet af en snigende marginalisering. Ja, der blev ligefrem talt om snigende ekspropriation - uden erstatning.

Kritikken blev rettet mod en ny vandløbslov, der havde fået miljøaspektet som det vigtigste formål - i modsætning til den tidligere vandløbslov, der havde til formål at sikre, at vandløbene kunne aflede tilstrækkelige vandmængder.

Kortere dyrkningssæson

Den daværende formand for Ribe Amts Landboforening, Thyge Nielsen, beskrev i artiklen den problemstilling, som han forudså med den såkaldte miljøvenlige oprensning.

- Vandet skal nok komme væk - men problemet er, at det sker i løbet af længere tid. De tilstødende markområder bliver derfor først tilstrækkeligt tørre en måned senere om foråret sammenlignet med før - og de bliver våde igen en måned tidligere om efteråret, sagde han til Maskinbladet i april 1994.

Naturinteresser

Afdelingsforstander J. Waagepetersen, Afdeling for Kulturteknik, Forskningscenter Foulum, supplerede i artiklen med en række andre problemer, som yderligere satte dyrkningen af lavbundsjord under pres.

Han pegede blandt meget andet på ekstensiveringsbestræbelser og ikke mindst den store politiske bevågenhed for naturinteresser og miljøspørgsmål.

30 år senere

I 2024 - 30 år efter Maskinbladets behandling af emnet - kan vi konstatere, at det på mange måder gik, som artiklen forudså.

Problemerne med vandløbene er endda forstærket betydeligt i de mellemliggende år, hvor nedbørsmængderne har været stærkt stigende.

Udfordringerne med vores lavbundsarealer er desuden blevet et af tidens varme politiske emner, hvor dagsordenen næsten som forudset dengang nu handler om helt at stoppe med landbrugsdrift og give arealerne til naturformål.

Og udviklingen i retning af natur er eskaleret mange steder med for eksempel paragraf 3-begrænsninger og andre indgreb, som har gjort ekspropriation uden fuld erstatning til mere end blot et teoretisk fremtidsscenarie, som det blev beskrevet i 1994.