Lyt til artiklen:

Årsager til sodødelighed skal undersøges grundigere

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Forskere fra Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet har i et nyt notat undersøgt sodødeligheden fra 2015 til 2022 i to meget forskellige produktionssystemer, nemlig det økologiske og det konventionelle, skriver DCA på deres hjemmeside.

Resultaterne viser, at sodødeligheden har været relativt stabil i de økologiske besætninger, hvor dødeligheden har svinget mellem 8,4 procent og 10,4 procent i den otteårige periode. I undersøgelsens sidste år lå dødeligheden på 8,9 procent af årssøerne, skriver DCA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En god gruppering minimerer risikoen for døde søer

Se også:

En god gruppering minimerer risikoen for døde søer

I de konventionelle besætninger var sodødeligheden i 2015 til 2018 på niveau med dødeligheden i de økologiske besætninger (fra 9,1 procent til 10,5 procent).

Men siden 2018 har der været en stigning i dødeligheden, så den i 2022 lå på 13,6 procent af årssøerne.

Forskellen i de to systemer på 4,7 procentpoint er ifølge forskerne markant, men ikke umiddelbart til at forklare.

- Jeg havde faktisk forventet, at der i hele den otteårige periode ville være en lavere sodødelighed i det økologiske system, da forholdene her med mere plads, bedre mulighed for motion og adgang til frisk luft og grovfoder taler for bedre mavesundhed, lungesundhed og benstyrke. Men tallene viser jo i udgangspunktet en sammenlignelig sodødelighed i de to systemer og at det konventionelle system så de senere år har udviklet sig negativt, mens det økologiske system ikke har forandret sig, siger forsker Hanne Kongsted, der er en af forfattere bag notatet.

Bagvedliggende årsager

Fordi det netop afsluttede studie viser en systematisk forskel mellem udviklingen i dødeligheden i de to produktionsformer, er forskerne optimistiske i forhold til at kunne blive klogere på de bagvedliggende årsager til sodødelighed i de to systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er noget der tyder på, at det ikke er ligegyldigt, hvordan søerne opstaldes og fodres. Vi må kunne finde frem til hvilke faktorer, der spiller ind, siger Hanne Kongsted.

Resultaterne af den nye undersøgelsen forventes at være klar i løbet af 2027.

Anbefalingerne til indretning af farestier med løsdrift

Se også:

Anbefalingerne til indretning af farestier med løsdrift