Lyt til artiklen:

Ny Multiva-forhandler på Fyn

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Hos fynske J. Dyhr bliver Valtra-traktorerne nu suppleret med flere finske maskiner. I en pressemeddelelse oplyser virksomheden, at de fremover varetager forhandlingen af Multiva-maskiner på Fyn, Tåsinge og Langeland.

- Vi har igennem længere tid ønsket at kunne tilbyde vores kunder et redskabsprogram. Vi glæder os meget til at komme i gang med salget af Multiva-såmaskiner og jordbearbejdningsredskaber, siger indehaver af J. Dyhr, Bo Bukkehave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at forhandlingen giver mulighed for at tiltrække nye kunder fra et stort geografisk område.

J. Dyhr har allerede bestilt en eForte 4 meter, fuld IsoBus såmaskine med gødningskasse og frøsåkasse og en Topline 8 meter harve, der er tiltænkt demokørsel i foråret 2024.

Hos Multiva ser der frem til det nye samarbejde.

- ISOBUS og præcisionslandbrug er et stort tema, særligt ved salg af nye såmaskiner, og det kræver forhandlere med stort kendskab til dette. J. Dyhr har kompetencerne til at hjælpe den professionelle landmand både vedrørende salg, men også med support i de travle sæsoner, siger Peter Nielsen fra Multiva Danmark.