Debat: CO2-afgift koster ansatte i landdistrikterne deres job

Regeringsgrundlaget indeholder tydeligt, at der kommer en klimaafgift på landbruget. Det er vi nødt til at erkende, for også rundt om regeringen er der fra mange sider et krav om en CO2- afgift.

Det rokker ikke ved det faktum, at en CO2-afgift uvilkårligt vil få konsekvenser for antallet af arbejdspladser i landdistrikterne. Her i det syd- og sønderjyske er der eksempelvis i Vejen i Tønder Kommune en stor del af borgerne, som får deres beskæftigelse truet. Det gælder ikke kun i selve landbruget, men også i fødevarevirksomhederne og andre følgeerhverv. Det svækker ambitionen om et Danmark i balance.

Efter længere tids venten fik vi Svarer-udvalgets rapport i februar. Det er en rapport, som ikke er udtryk for færdig politik, men derimod et fagligt indspark.

Se også:

Klimaafgiften vil betyde tab af 8.000 arbejdspladser

Nu fortsættes arbejdet i regeringens grønne trepart, hvor landmændene er repræsenteret gennem Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard, og fødevarearbejderne er repræsenteret ved forbundsformand Ole Dam Wehlast, hvor det gælder om at finde de rette balancer.

Det er en overordentlig svær opgave, og det kræver, at parterne finder frem til modeller, som både kan indfri kravene til at nedbringe CO2 i landbruget, og som samtidig kan øge beskæftigelsen i stedet for at afvikle arbejdspladser. Det kræver, at vi kan nå hen imod, at flest mulige slagtninger af grise og kreaturer samt forarbejdning og forædling fastholdes i Danmark. Det gælder også mælken.

Se også:

Tabte landbrugsjobs skal genskabes med ny strategi

Regeringsgrundlaget indeholder en klimaafgift, men de tre regeringspartier har i samme papir også klart formuleret, at dansk landbrug skal udvikles og ikke afvikles.

Det skal lykkes, for ellers er det blandt andet det syd- og sønderjyske område, som står til at blive ramt.