Lyt til artiklen:

Over 300 millioner kroner er søgt til at udvikle plantebasserede fødevarer

00:00
Hastighed: ???x
03:05

Det er både virksomheder og organisationer, der har søgt om tilskud til projekter, der skal fremme planterig forskning, udbud og efterspørgsel. Faktisk er årets ansøgninger om tilskud så stor, at den overgår puljens størrelse.

- Jeg er meget glad for, at Plantefonden fortsætter de gode takter og ligesom sidste år igen har modtaget utrolig mange ansøgninger til forskellige plantebaserede projekter. Det er et stærkt signal om, at danske virksomheder og organisationer vil udvikle den plantebaserede fødevaresektor, og det har vi brug for. Det er mit håb, at Plantefonden og den danske plantebaserede fødevaresektor vil inspirere og blive et sandt udstillingsvindue for resten af verden, siger fødevareminister Jacob Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plantefondens anden ansøgningsrunde er netop afsluttet, og det endte med, at der kom 101 ansøgninger, hvilket svarer til tilskud på 334 millioner kroner. Sidste år kom er 97 ansøgninger.

I årets ansøgningsrunde er den samlede pulje dog kun på 122 millioner kroner, som er fordelt på 87,5 millioner kroner til projekter, der vil gøre det nemmere at lave plantebaseret mad i kantiner eller hjemme i køkkenet og 34,5 millioner kroner til forskning inden for plantefødevareområdet.

- Plantefondens tilskud til plantebaserede madprojekter er med til at understøtte den grønne udvikling og omstilling af dansk fødevareproduktion og fødevareforbrug. Fondens tilskud er derfor en vigtig brik, når vi arbejder med at få fremtidssikret den danske fødevareproduktion og gjort den mere bæredygtig, siger Lars Gregersen, der er direktør i Landbrugsstyrelsen.

Plantefonden styrkes med 60 millioner kroner

Se også:

Plantefonden styrkes med 60 millioner kroner

Lettere at vælge grønt

Midlerne fra Plantefonden skal bidrage til udviklingen af den plantebaserede fødevaresektor og gøre det lettere for danskerne at vælge sprød salat, bælgfrugter og knasende kål til på deres tallerkener. Plantefonden er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021, hvor det blev besluttet, at der skulle afsættes 675 millioner kroner fra 2023 og frem mod 2030 til at styrke hele sektoren for plantebaserede fødevarer.

- Vi er rigtig glade for den store søgning til årets ansøgningsrunde. Der er et kæmpe potentiale i at få gjort den danske fødevareproduktion og fødevareforbruget mere bæredygtigt og klimavenligt, og derfor er det enormt positivt, at så mange har gode idéer til, hvordan vi kan understøtte udviklingen, siger Marie-Louise Boisen Lendal, der er forperson for Plantefonden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

122 millioner kroner til plantebaserede fødevarer

Se også:

122 millioner kroner til plantebaserede fødevarer

Plantefondens bestyrelse vil nu gennemgå de indkomne ansøgninger og beslutte, hvilke projekter, der skal modtage tilskud. Landbrugsstyrelsen, der er sekretariat for Plantefonden, er ansvarlige for udmøntningen.