Lyt til artiklen:

Lodsejer skal fælde juletræer, der står for tæt på å: Skoven imellem må dog godt blive

00:00
Hastighed: ???x
01:00

I en afgørelse fra Herning Kommune er Daniel Okkels blevet pålagt at fælde flere af sine juletræer, da de skæmmer for Rind Å. Det skriver TV Midtvest, der fortæller, at der mellem de nye grantræer og åen står en mindre skov af meget højere og ældre træer.

- Jeg tænkte ikke over, at der kunne være en regel om, at jeg ikke må plante træer bagved en skov. De kommer aldrig til at skæmme for åen, siger Daniel Okkels til TV-stationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træerne skal fældes inden den 1. april og i afgørelsen fra kommunen bliver der henvist til Naturbeskyttelsesloven paragraf 16, hvor der står, at der hverken må bygges eller plantes noget inden for 150 meter af åen, da det ændrer terrænet omkring åen.