Lyt til artiklen:

LHN-formand: CO2-afgift er ikke dommedag

00:00
Hastighed: ???x
02:36

Det var beroligende tale, da formand Christian Kock aflagde sin beretning på generalforsamlingen for sønderjyske LHN.

En kommende CO2-afgift varsler ikke dommedag for dansk landbrug, og vi har en tro på fremtiden, var det overordnede budskab i beretningen, der også indeholdt et godt resultat for selve selskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udfordringen er ikke så meget en kommende CO2-afgift, men nærmere hvilke tiltag, vi skal iværksætte på de enkelte bedrifter for ikke at betale en afgift. For det er præcis det, en afgift handler om. Vi skal ikke kollektivt afstraffes men derimod adfærd-reguleres.

- Afgiften skal være et incitament til at fortsætte arbejdet med at reducere klimabelastningen på vores bedrifter. Og en afgift er som udgangspunkt noget, man betaler, hvis man har overskredet noget, dvs. at der først bør komme fuld afgift på alle udledninger i år 2045-2050. Det giver os tiden til den nødvendige omstilling, pointerede formanden.

Klimaneutralitet og grøn energi

Christian Kock adresserede også de samlede danske ambitioner om at opnå klimaneutralitet.

rich-media-2
Christian Kock, bestyrelsesformand for landboforeningen LHN. Foto: LHN

- Den danske regering arbejder for et 100 procent klimaneutralt Danmark i 2045. I landbruget venter vi spændt på, hvordan regeringen vil opnå dette. Der er meget tale om hvad, vi skal opnå og ikke så meget om hvordan, vi præcist kan opnå det, udtalte Christian Kock.

Ifølge formanden ville det at opnå et klimaneutralt Danmark kræve en enorm adfærdsændring fra hele befolkningen. Hvis vi skal nå vores mål, burde debatten og de politiske overvejelser ifølge formanden i højere grad også handle om, hvordan vi alle lever, arbejder, holder ferie osv. Løsningen er ikke at tvinge dele af landbrugsproduktionen til udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Klimaneutralitet eller ej, der er dog ingen vej udenom en omstilling til grøn energi, pointerede Kock og fortsatte;

- Strømproduktion ved hjælp af solceller er en del af energiomstillingen og fuldstændig i orden, når man installerer anlæggene på bygninger eller på landbrugsarealer, der ikke kan bruges til dyrkning. Vi må ikke bruge god landbrugsjord til det. Sæt store vindmøller op i stedet, foreslog formanden.