Hvordan slår man skadelige planter ihjel, og skåner øvrige planter, dyr og mikroorganismer?
Det er blandt de vigtigste spørgsmål, når kemikoncernen BASF i en omfattende testprocedure tester et nyt pesticid, inden det frigøres til salg.
I BASF"s afdeling for øko-toksikologi i Limburgerhof i Tyskland undersøger forskere, om et lovende pesticid har skadelig virkning på fisk, fugle, mikroorganismer i jorden eller insekter.
Her har man særlig fokus på, at gavnlige organismer såsom honningbier og mariehøns ikke lider skade.
Test på en lukket natur
Toksikologisk afdeling består af adskillige laboratorier og en lang række forsøgsarealer, med planter, dyr og natur.
Her er akvarier med dafnier, bassiner med fisk og drivhuse med planter og dyreliv.
En af de mest anvendte test sker på gravide dafnier. Vandet forurenes med milliontedele af det aktive stof, der ønskes undersøgt.
Dør dafnien, opfører den sig underligt, eller bliver afkommet deformt, viser det noget om, hvor stor effekt det aktive stof vil have, hvis det kommer ud i naturen.
I en række mindre bassiner lever ferskvandsfisk. De bruges til at se på langtidsvirkningerne af det aktive stof.
Selvom test viser, at pesticiderne ikke har en skadelig effekt på dyr og planter, ser forskerne også på, hvordan de aktive stoffer opfører sig i forhold til overfladevandet og det indviklede sammenspil i fødekæderne mellem forskellige organismer.
I bassinerne bruges naturligt åvand, der bebos af en række fisk, krebsdyr, vandlevende insekter og alger. Efter forskerne har tilsat det aktive stof, bliver det lille økosystem overvåget over en længere periode.
Test i vand, land og luft
I princippet kan det aktive stof fra et pesticid forurene jorden, vandet og luften under eller efter, det er blevet tilført.
For at undersøge i hvor høj grad, stoffet forurener, bruger BASF studier i laboratorier inden og uden døre såvel som komplekse modelberegninger.
Det aktive stof følges gennem jorden. Her holder forskerne særlig godt øje med, hvordan stoffet nedbrydes og hvor hurtigt.
Hvis det viser sig, at det aktive stof eller de afledte stoffer slipper ud i grundvandet, vil man iværksætte eksperimenter med absorption(det vil sige undersøge, hvor meget af et stof, der bliver opsuget).
Ved hjælp af beregninger på computer kan man finde ud af, hvor store mængder af de aktive stoffer, der vil slippe igennem til grundvandet over en årrække ved brugen af det pågældende pesticid.
Det kan være, at tests viser, at der er jorder, hvor det pågældende stof ikke bør bruges, eller områder nær åløb, hvor produktet ikke bør bruges.
Ingen rester i maden
Om et pesticid nu kan sættes i produktion, er langt fra afgjort. De afsluttende undersøgelser skal vise, hvordan det pågældende pesticid opfører sig i praksis.
Forskerne sår afgrøder såsom hvede, majs og raps og behandler dem med det aktive stof, der skal testes. For at kunne afgøre, om en given effekt skyldes jordforhold eller plantesorten, bruger man forsøgsmarker rundt om i hele Tyskland.
Det er også afgørende, at det aktive stof ikke havner i færdige fødevarer hos forbrugerne.
For at sikre dette analyseres det aktive stofs nedbrydning i planter og husdyr. Ris, kaffe og bananer dyrkes i kontrollerede forsøg på BASF-laboratorier. Planter og frugter fra hele verden indsamles og bliver testet for deres indhold af rester fra pesticider.
Det munder ud i en samlet risikovurdering, der skal sikre, at der ingen helbredsrisiko er ved at indtage fødevarer, der på et tidspunkt har været udsat for et pesticid. Foto1
*** Faktaboks***
100.000 aktive stoffer om året
På BASF"s forsøgscenter i Limburgerhof undersøger forskere mere end 100.000 stoffer om året for at se, om de har en effekt på skadedyr, skadelige svampe eller ukrudtstyper.
De mange test foregår på planter i drivhuse, der breder sig over 11.000 kvadratmeter, hvor forskere behandler ukrudt, afgrøder og svampe med det aktive stof.
Hvis der er nogen biologisk effekt af stoffet, bliver der udført miljømæssige undersøgelser i laboratoriet samt udendørs forsøg under kontrollerede forhold.
Før et pesticid bliver frigivet til kommercielt brug, skal det igennem indtil 800 videnskabelige undersøgelser.
Undersøgelserne skal blandt andet vise effekten på fauna, risici for nedsivning til grundvand, og hvorvidt rester af de aktive stoffer havner i færdige fødevarer.
