Søndag den 16. december afholdes der koordineret storjagt på kronvildt i området Hovborg-Vorbasse. Årsagen er, at der er for mange kronhjorte, hvilket går ud over både landbruget og den omkringliggende natur.

Mogens Lunde, der er skovfoged i Fromsseier Plantage, understreger, at bestanden af kronvildt ikke skal væk, men blot reduceres. Ifølge Mogens Lunde er der lige nu omkring 1000 kronhjorte i området, skriver JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmændene er ligeledes generet af kronvildtet, fordi de store dyr graver årets afgrøder op. Den seneste undersøgelse viser, at der i 2016 var et tab af afgrøder svarende til 1000 kroner pr. hektar.

- Problemet med kronhjorte rammer få landmænd, men det er til gengæld et stort problem for de ramte, siger Rasmus Filsø Løpner, der er natur- og vildtrådgiver hos rådgivningsvirksomheden Sagro til avisen.