Det kan være en god forretning at terrænregulere

Den våde vinter har afsløret lavninger på rigtig mange marker. Årsagerne kan være mange; nedbørsrekord, misligholdte dræn og manglende vedligehold af å-systemer, for bare at nævne nogle få. Det skriver VKST i en pressemeddelelse.

Rådgivningsvirksomhedens miljørådgivning oplever, at der gives op til 60 kroner per ton modtaget jord, så det er nærliggende at overveje at terrænregulere sig ud af problemerne. Men hvad er reglerne, og er det en god ide?

Nye krav om vurdering

Før i tiden kunne man altid terrænregulere med 0,5 meter uden tilladelse.

I dag er der dog krav om, at der skal foreligge landbrugsfaglig vurdering af, at reguleringen vil have en dyrkningsforbedrende virkning.

Se også:

Få vandet væk fra vandlidende arealer

- Det, man i praksis oplever, er, at udbringning af jord på vandlidende arealer typisk blot vil have den effekt, at vandet fortrænges til naboarealer. Der kan altså være mere tabt end vundet ved at foretage reguleringen, fordi man skaber et problem et andet sted samtidig med, at der er lavere udbytte på den plet, der er terrænreguleret, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe, der er afdelingsleder for Natur og Miljø i VKST.

En landbrugsfaglig vurdering skal hjælpe med at analysere, om man bare skubber problemet videre til naboarealerne, eller om det giver god mening at strømline marken til at kunne håndtere de store mængder vand, der ellers ville samle sig og drukne afgrøden.

På billedet ses en plet i marken, som efter analyse viser, at det giver god mening at terrænregulere, da det ikke ødelægger andre strømningsveje. Pressefoto.

Der kan være faldgruber

En ting er, at terrænregulering af en lavning giver mening. Men spørgsmålet er hvor meget, og hvornår det går fra terrænregulering til deponi.

- Terrænregulering, der overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, anses for deponi. Det er altså en ændret anvendelse, som kræver landzonetilladelse, forklarer Mikael Kirkhoff Samsøe og fortsætter:

- Er der tvivl om, at den landbrugsmæssige drift genoptages efter jordarbejdernes afslutning, anses det også for ændret anvendelse. Kort sagt, accepterer kommunerne ikke deponi.

Er der tvivl om det er deponi

I en sag, hvor der er tvivl om, hvorvidt en terrænregulering overstiger, hvad der er nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift, skal ejeren sandsynliggøre dette over for kommunen. Det er her, den landbrugsfaglige vurdering kommer ind.

Se også:

AKJ finder scraperen mere fleksibel end dozeren

- Der kan ikke opstilles faste kriterier for eksempelvis mængden af jord i forhold til arealet, tykkelsen af det lag, som køres på, eller varigheden af arbejdet, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe.

- Men opgaven består i at overbevise kommunen om, at terrænreguleringen ikke kræver landzonetilladelse, da der ikke i planloven er hjemmel til at inddrage landskabelige eller naturmæssige hensyn ved vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret arealanvendelse, siger Mikael Kirkhoff Samsøe og pointerer, at det samme gælder trafikale hensyn og nabohensyn.