En gyllebeholder på 4000 kubikmeter behøver ikke indeholde den samme mængde gylle. Der kan nemlig være meget skidt på bunden, hvis ikke den rører ordenligt op under tømning. 

Det kan dog stadig forvolde store ophobninger af for eksempel sand, hvis man benytter sand i sengebåsene. Sandet bundfælder og giver derfor mindre plads til gylle i beholderen, da det ikke kan tømmes med gyllevognen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tømning i flere etapper

Vesthimmerlands Maskinstation har været på banen for at tømme en gyllebeholder. Først er beholderen tømt for alt det tynde med en gyllevogn, og derefter er der kun sand og andet materiale, der er bundfældet tilbage.

Efter tømningen af beholderen for gylle, får materialet, der er tilbage, en anden konsistens og dermed kan det graves op med en kran og spredes på marken med en møgspreder. 

Kranen kommer fra vognmand Frands Trangbæk, men inden denne tid har den kørt som kran på en havn til at tømme skibe med. Dette er årsagen til den lange arm og at kabinen i dette tilfælde, kan hæves op over kanten på gyllebeholderen og give et overblik over tanken. 

Kranen læsser direkte op i møgspredererne og derefter spredes det opgravet materiale ud på marken som dybstrøelse. 

Hvor meget gemmer sig på bunden?

Det kan være meget forskelliget hvor meget der gemmer sig på bunden af de store gyllebeholdere, men der skal helst være så lidt som muligt når den tømmes med gyllevognen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Efter blot nogle få år kan der ophobe sig en stor mængde "affald" på bunden af gyllebeholderne. Foto: Emil Samsø Møller.

Man kan mindske bundfældningen ved en god omrøring af gyllebeholderne både før og under tømning. Omrøringen skal ikke kun ske inden tømningen af tanken hvis man vil have det hele med. Specielt hos dem med sand i sengebåsene, kræver det opmærksomhed omkring omrøring af gylle, netop i forbindelse med udbringning og tømning.