Lyt til artiklen:

S.D. Kjærsgaard afslutter 2023 med den højeste omsætning i firmaets historie

00:00
Hastighed: ???x
05:31

S.D. Kjærsgaards regnskab for 2023, der sluttede den 30. september, viste et resultat før skat på knap 17 millioner kroner.

I sidste regnskabsår var resultatet på cirka 21 millioner kroner. Det reducerede resultat skyldes primært øgede investeringer i organisationen, og til sikring af et konkurrencedygtigt lønniveau til medarbejderne, skriver S.D. Kjærsgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er godt tilfredse med de opnåede resultater. Vi har investeret i flere medarbejdere, og så har vi set et behov for at sikre, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige lønninger, så det fortsat er attraktivt at være en del af en krævende branche. Der er tilført nye funktioner, som skal være med til at styrke organisationen, således vi kan levere den service og fortsatte indtjening, der kræves for at være en seriøs spiller i markedet, siger direktør Palle Kjærsgaard.

- De foregående år har entreprenør-markedet være glohedt, og heldigvis ser det ud til at lande blødt. Vores kunder har fortsat travlt, men nu på et mere normalt aktivitetsniveau. Og det vil også blive et sundere marked for vores kunder over tid, både i forhold til at kunne bevare et sundt overblik og rekruttere. Og når det er godt for vores kunder, er det godt for S.D. Kjærsgaard, lyder det i pressemeddelelsen fra Kjærsgaard.

I ledelsesberetningen for året skriver ledelsen:

- Der forventes for det kommende regnskabsår et aktivitetsniveau samt resultat på niveau med indeværende år. De globale udfordringer i forsyningskæderne er nu løst og blevet til større varelagre. S.D. Kjærsgaard A/S vil sikre en øget omsætningshastighed af sit varelager i de kommende år.

Godt CASE IH line-up

S.D. Kjærsgaard haft Case IH forhandlingen i det jyske siden 2005 og på Sjælland siden 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden er på landbrugsområdet ikke som de fleste andre maskinhandlere; de har valgt at specialisere sig i Case IH, når det er landbrug, og så er det altså Case IH traktorer, Axial Flow mejetærskere og det brede program af rund- og bigballepressere.

- Der er så store muligheder, krav og forventninger fra vores kunder på alle de teknologier, som Case IH tilbyder indenfor fjernsupport og selvkørende maskiner, at vi har valgt at fokusere på det. Vi skal være så gode til at servicere vores kunder, at vi kan tåle, de besøger konkurrenten for at købe en plov, lyder det fra S.D. Kjærsgaard.

Investerer i fjern support

Nyt forretningsområde er blevet etableret med ansættelse af en leder for teamet, der giver fjernsupport og holder øje med de Case IH og Case Construction maskiner, der kører med Sitewatch og Connect. Der kan aflæses eventuelle fejlkoder, drifts temperaturer, og uploade nye programmer.

Desuden har SDK AFS Support teamet til formål, at assistere i den travle periode når landmændene skal i marken og sammenkobling af udstyr og datakort kan drille. Sætter strøm til fremtiden - maskiner og nyt domicil S.D. Kjærsgaard vil introducere den nye Case IH Farmall 75C Electric, den første batteridrevne traktor.

Dette sammen med batteridrevne teleskoplæssere fra Dieci, minigravere og læssemaskiner fra Case Construction. Og det er ikke bare strøm til maskinerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der sættes også strøm til det nye domicil for Case i Ringsted, hvor S.D. Kjærsgaard har lavet sin hidtil største investering med opførsel af cirka 2800 kvadratmeter store showroom, værksted, lager og vaskehal på den 30000 kvm store grund helt ud til motorvejen.

- Vi har nu været fem år med egen afdeling på Sjælland, og tager her inden nytår springet og starter indflytning til Knudslund Allè 40 i Ringsted. Det er kæmpe stort for os, familien og vores medarbejdere. Og vi håber vores kunder vil omfavne stemningen og den service, vi håber at kunne levere, lyder det fra en spændt direktør Palle Kjærsgaard.

Generationsskifte

At sikre kontinuitet og fortsat udvikling er en del af S.D. Kjærsgaard's DNA. Der er tre generationer i bestyrelsen, så der er noget om snakken.

Ole Kjærsgaard kunne i 2023 fejre 65 års jubilæum, og nuværende direktør, Palle Kjærsgaard, markerede 30 år i familie-virksomheden samtidig med annonceringen af et generationsskifte, hvor 4. generation blev majoritetsaktionærer.

Det er brødrene Søren Kjærsgaard, 23 år, og Simon Kjærsgaard, 19 år, der har overtaget majoriteten af SDK Holding, som ejer 100 procent af S.D. Kjærsgaard A/S. De har begge siddet i bestyrelsen i en årrække.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores mål er, at vi skal være attraktive at eje og være et godt sted at arbejde, og have tilfredse kunder. Vi er i en branche hvor flere af vores store konkurrenter er tunge kapital- og andels virksomheder, med en helt anden ejerstruktur og kapitalgrundlag end vi har. Vi har med en klar strategi for et fremtidigt ejerskab i familien sat en retning, der er god for S.D. Kjærsgaard og dem omkring os, lyder det fra Palle Kjærsgaard