Lyt til artiklen:

Nordea får kritik for dobbeltrolle i salg af Eskelund

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Det var en handel af de helt store, som gik igennem, da Niels Rauff Hansen købte fynske Eskelund, der på salgstidspunktet havde en årlig svineproduktion på 100.000 smågrise og 1000 hektar, af Nordea for 167,8 millioner kroner.

Men banken får nu kritik for deres dobbeltrolle i sagen. Det skriver Børsen, der har fremlagt en del af deres materiale fra salgsprocessen for Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge avisen har Nordea spillet en dobbeltrolle og ladet salget gå til en af bankens egne kunder, til trods for at mindst ét højere bud var på bordet.

Til avisen hæfter Lars Krull sig ved, at Nordea fyrede en ejedomsmægler, som havde flere interesserede købere med tilbud. Fyringen skete kort efter en henvendelse til banken fra den senere køber, hævder avisen.

Avisen har talt med flere kilder, som alle peger på, at Nordea ikke lod til at være interesseret i at forhandle med andre købere end Niels Rauff Hansen, som også er kunde i Nordea.

Ifølge avisen lå der på købstidspunktet også et bud på 178 millioner kroner fra Peter Kjær Knudsen, der er kunde i Jyske Bank.

- Det virker meget underligt, at man kun forhandler med én, når man vil sælge noget. Det er unormalt, og min mistanke er klart, at Nordea ville sælge til en af deres egne kunder. Det, synes jeg ikke, er i orden, siger Peter Kjær Knudsen til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overfor Børsen siger Niels Rauff Hansen, at handlen er foregået efter bogen, mens Nordea har afvist at udtale sig.

Familien Lerche-Simonsen, som ejede Eskelund, har på baggrund af forløbet politianmeldt Nordea for mandatsvig og sagsøgt banken.

Familien Lerche-Simonsen politianmelder og sagsøger Nordea

Se også:

Familien Lerche-Simonsen politianmelder og sagsøger Nordea