Lyt til artiklen:

Jordprisen brager fortsat i vejret

00:00
Hastighed: ???x
03:58

Danmarks Statistik over udviklingen i ejendomspriserne viser for sidste kvartal i 2023, at jordprisen - inklusive bygninger - stiger fra gennemsnitligt 193.000 kroner pr. hektar til 200.000 kroner pr. hektar. Det er en stigning på 7.000 kroner - 3,6 procent - pr. hektar alene i sidste kvartal.

For hele 2023 er prisen steget med 11,4 procent og fortsætter dermed en høj stigningstakt ligesom i 2022, da jordpriserne steg 15,5 procent. Det fremgår af dugfriske tal fra Danmarks Statistik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en kommentar til udviklingen konstaterer cheføkonom Jens Schjerning, Agrocura, at jordprisen de seneste to år har givet det øvrige ejendomsmarked baghjul. Han tilføjer dog samtidig, at jordprisen i godt 10 år efter finanskrisen har ligget stille modsat det øvrige ejendomsmarked som er steget.

- Historisk set følges ejendomsprisudviklingen ad i Danmark. Derfor er det også naturligt, at jordprisen indhenter det tabte. Jordprisen er nu kun fire procent fra sommerhuspriserne og 10 procent fra parcelhuspriserne, siger han.

DLR: Jordpriser drives op af andet end landbrug

Se også:

DLR: Jordpriser drives op af andet end landbrug

Danmarks Statistiks opgørelse omfatter alene i fjerde kvartal 3.560 hektar i fri handel med ejendomme over 15 hektar. For hele 2023 er der handlet 22.833 hektar i fri handel. Hvis familiehandler og andre handler regnes med. er det i alt handlet 33.877 hektar i 2023.

Stor efterspørgsel

Jens Schjerning har foretaget en dybere analyse af Danmarks Statistiks data om udviklingen i jordpriserne, som kan studeres nærmere på Agrocuras hjemmeside. Her er han blandt andet dykket ned i regionale jordpriser, omsætning, udvikling i nødlidende ejendomme og meget mere.

Overordnet konkluderer Jens Schjerning, at der ikke er noget nyt under solen, for der opleves fortsat stor efterspørgsel efter jord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampen om jorden presser selveje for nye unge landmænd

Se også:

Kampen om jorden presser selveje for nye unge landmænd

- Generelt er økonomien i landbruget ganske pæn, hvor raten af nødlidende bedrifter ligger meget lavt, og der er således en pæn sammenhæng til de stigende jordpriser. Ydermere er der fortsat fokus på den grønne omstilling med solceller, vindmøller, PtX-anlæg med videre. Dertil kommer statslig udtagning af jord. Det er alt sammen medvirkende til, at arealet med agerjord, som skal dyrkes til landbrugsproduktion, skrumper ind. Summa summarum er det med til at løfte jordprisen, siger Jens Schjerning.

Generelt ejendomsmarked

Jens Schjerning har også kigget nærmere på udviklingen på det øvrige ejendomsmarked, hvor han vurderer, at priserne har klaret sig udmærket i 2023 set i lyset af den høje rente.

L&F og landboforening bekymret efter salg at jord til Lego-familien

Se også:

L&F og landboforening bekymret efter salg at jord til Lego-familien

Ejerlejligheder stiger samlet for 2023 med 3,7 procent, parcelhuse med 2,8 procent og sommerhuse med 1,8 procent.

- Priserne har dog for alle kategorierne sat sig lidt i fjerde kvartal 2023, hvilket nok stemmer godt overens med de enorme udfordringer der har været med de nye vurderinger. Dette tænker vi vil præge markedet lidt i starten af 2024, herunder at centralbankerne endnu ikke har nedsat renterne. Men det ser ud til, at første rentenedsættelse kommer 6. juni i Europa, og hvis dette bliver en realitet, og at renten i andet halvår af 2024 sænkes yderligere, tegner der sig et positivt prisbillede af ejendomsmarkedet i 2024, vurderer Jens Schjerning.